Indledning
Anmeldelse:
Koules
Efterlysning
Spil under OS/2 er en sjældenhed, hvis man blot kræver en minimal standard. Mærkeligt nok har det fremragende styresystem denne facilitet til fælles med Windows95! Mærkeligt, fordi jungletrommerne forud for begge var 100% enige om, at NU ville der komme spil som aldrig før og af hidtil ukendt kvalitet!
Og skal vi så vende tilbage til virkeligheden :-)
Problemet med spil og multimedia er IKKE styresystemerne, der ikke har mange chancer overfor det hardwarestyrede, de jo ikke kan gå ind og forbedre. Som vi tidligere har været inde på, skal der en helt anden styring til både af grafik og lyd for at opnå væsentlige fremskridt ...
Hovedproblemet er kvadratrødderne! Laver vi en skærm dobbelt så stor eller tilsvarende med dobbelt så mange punkter, bliver antallet af billedpunkter 2x2 = 4 gange så stort. Og det er værd at lægge mærke til, at hardwaren og chipsene har været meget længe om følge med! Allerede i 1989-90 var standarden 1 mb RAM på videokort, og først i 1996 er den steget til 2mb, og skal helt op til 4mb for blot at fordoble 90'er-standard! Der er lange udsigter ...
Grunden til, at de højt berømmede grafiske brugerflader som OS/2 eller Windows klarer spil så dårligt, er, at vi til normal brug prøver at udnytte grafikken bedst muligt ... og skal et spil til at vente på opdatering af hele billedskærmens 1024x768 pixels, hvis det da overhovedet kan køre uden at være i dosmode med fuld grafikkontrol, så går det ikke længere stærkt :-)
Tilbage til start på dette
kapitel
Tilbage til index-kapitlet
En af sjældenhederne ses i det lille nydelige, men larmende, spil KOULES, der er en port af et UNIX-spil fra JaHuSoft. Porten er lavet af Thomas Kjær, så der er da nogen tilknytning til herhjemme. Larmen kommer fra lydkortet og DIVE-support. Selve spillet minder en del om PacMan, der er blot ingen labyrinter.
Programnavn: | Koules |
Version: | 1.00 |
Autor/udgiver: | JaHuSoft |
Kilde: | BBS: Last Call 2:235 |
Kategori: | OS/2 - spil |
Forudsætning HardWare: | Som OS/2 |
Forudsætning SoftWare: | OS/2 2.1x med DIVE support |
Status: | FreeWare |
Pris: | 0.00 US$ |
Forudsætninger | Elementært kendskab til OS/2 |
Detaljer | Actionpræget behændighedsspil |
Sprog: | Engelsk |
Det hele forgår i frit fald, men medto eller kugler som med- eller modspillere. Engang imellem skifter de farve og giver større fart eller mere vægt, og spillet går ud på at undgå at blive skubbet ud af banen. Det er faktisk ligeså morsomt som PacMan.
Grafikken er pæn, styringen kan ske både med mus eller keyboard (ved sidstnævnte styring kan man selv definere ønskede taster på keyboardet), der er flere sværhedsgrader, og skærmen kan frit indstilles lige fra 320x200 vindue op til 640x480 eller helskærm.
Konklusion: Kan varmt anbefales!
01.10.96 -nbTilbage til start på dette
kapitel
Tilbage til index-kapitlet
Synes du om OS/2 og det OS/2 kapitel, der har været en fast bestanddel af SWB i 2½ år, så er det på tide, at du og dine ligesindede gør noget ved det og ikke bare snakker om, at det kunne være rart at se flere OS/2 anmeldelser. Da jeg solgte min parallelmaskine (OS/2 maskinen) vidste jeg godt, at der snart ville komme problemer med at anmelde OS/2 programmer, for at skrive om programmer, jeg ikke har mulighed for at teste, kan og vil jeg ikke!!!
Enten må en ny OS/2 redaktør melde sig frivilligt eller eksterne anmeldelser ankomme i righoldigt udvalg til redaktionen - eller også er der ikke noget om OS/2 med i næste nummer !!!
12.01.97 -nbTilbage til start på dette
kapitel
Tilbage til index-kapitlet
ShareWare-Bladet, Copyright 1997, Niels Bjerre.